
☰


Pronominer
Han/ham bruges om mænd og hun/hende som bruges om kvinder.
For eksempel: ”Thomas går på STU og han er 18 år gammel” eller ”Christina er hende, der går til dans”.

Pronominer
Der findes flere pronominer.For eksempel de/dem, hen/hen eller den/den, som kan bruges hvis man er non-binær eller transkønnet eller andet.
For eksempel: ”Max er ny i klassen, og de er non-binær” eller ”Sanne går til karate, hen har det sorte bælte”.

Pronominer
Husk på, at pronominerne handler om omtale af andre mennesker, der typisk ikke er til stede. De kan erstatte han og hun, men ikke pronominer som du. Du kan stadig sige ‘du’ til alle, du møder.
Pronominer
Hvis du er i tvivl om en anden persons pronominer, så start med at præsentere dig selv og dine egne pronominer.For eksempel: ”Hej, jeg hedder Peter. Jeg bruger pronominerne han/ham”.
På den måde giver du plads til, at andre kan gøre det samme.

Pronominer
Hvis du har svært ved at lære at bruge flere forskellige pronominer, så start med de/dem. Det er dem, som er mest brugt – ud over han og hun. Tænk på personen, der bruger de/dem-pronominer, som en person med flere sider i sig end kun to køn.
Pronominer
Det kan være svært at forstå, hvorfor nogle personer vil omtales med andre pronominer. Det kan også være udfordrende at lære at bruge andre pronominer og det er helt i orden at lave fejl. Det vigtigste er, at man forsøger. På den måde viser man, at man respekterer andres kønsidentitet.